Tak til Hvidovre Hospitals Neonatal afd.

Tak til de dejlige sygeplejersker og læger på Neonatal afdelingen.
Jackie blev indlagt tirsdag d. 30. august 2005.
Blev døbt onsdag d. 31. august 2005.
Vi fik diagonsen torsdag d. 1. september 2005.
Respiratoren blev slukket søndag d. 4. september 2005.
Jackie sov ind mandag d. 5. september 2005.
Vi hentede dødsanmeldelsen, dødsattesten samt Jackies journal tirsdag d. 6. september 2005.
Torsdag d. 8. september 2005 blev Jackie begravet og 2 sygeplejersker deltog samt vi fik en buket fra afdelingen og dagen efter et brev fra en anden sygeplejerske, der havde taget sig af Jackie.

I gennem hele forløbet var de helt fantastiske. Til trods for den tragiske udgang hjalp de os en hel del med deres medmenneskelighed.

Der var nogen læger og sygeplejersker, der havde mere med Jackie at gøre end andre, men alle var de så dejlige, at vi ønsker at takke dem alle...

Tak fordi I var mennesker over for os og ikke kun et betalt sygehuspersonale...

Sygeplejersker/Sygehjælpere:
Anne
Betina
Christina
Henriette
Ida
Lisbeth
Mari
Pernille
Renathe

Læger:
Bente
Charlotte
Dorthe
Elma
Lone
Mira
Ole

(Vi har med vilje undladet at skrive efternavne, da vi ikke har indhentet tilladelse fra ovenstående personer til at blive registreret på nettet med fuld navn)
 

Tak til Hospitalspræsten

Tak til Hvidovre Hospitals Hospitalspræst Runa.
God at tale med og god til at give råd.
Hun dåbte Jackie og begravede ham også.
Hun velsigende Jackie både før og efter, og var så åben over for vores ønsker ved begravelsen, at det var så rart.
Vi fik lov til at have åben kiste, hvilket de ellers kun tillod i Rødovre kirke, når præsten gav tilladelse (tilsyneladende sjældent).

Tak Runa.

Tak til afdeling 410

Efter fødslen blev Jackie og jeg indlagt stue 46 på afdeling 410.
Sygeplejerskerne var meget hjælpsomme og gav sig tid til at tale med os, sørgede for mad til os etc. (jeg var fortsat knyttet afdelingen indtil vi fik diagnosen og rykkede ned til Neonatal).

Jeg kan desværre ikke huske navnene på de som var ved mig - men det var både sygeplejersker og social og sundhedsassistenter.

Tak til jer alle - I har gjort, at jeg trods min oplevelse med min søn ikke er blevet "bange" for at vende tilbage til afd. 410, hvis/når jeg skal have min næste.

Tak til andre på hospitalet

"Fødselsteamet"
Har jeg valgt at kalde det, da der var nogle stykker til stede, da Jackie blev født:
Jordemoder
Afd.jordemoder
social og sundhedsassistent
Fødselslæge
Børnelæge

Tak til jer alle fordi, at I gjorde det muligt for os at have Jackie hos os i live selvom det desværre blev på lånt tid.
Uden jer kunne vi måske ikke engang have haft det.

Jordemoder:

Der skal også siges tak til min jordemoder Jette, der fulgte os under graviditeten. Hende har jeg talt med efterfølgende og hun vil gerne følge os næste gang, når det nu sker. Det giver en tryghedsfornemmelse -
Tak Jette